Palmer i naturen

I naturen sætter hunpalmer hvert år omkring 50.000 frø. Men der står kun enkelte palmer med stor afstand. Der foregår et drama i udvælgelse. Nogle frø spire ikke, nogle ædes af dyr, andre dur ikke, og mange dør af kulde eller andre forhold hen ad vejen. De få palmer som overlever vokser i mindst 10 år som en voksende busk i jordhøjde, mens de tilpasser sig de lokale forhold.  Der etableres et omfangsrigt rodnet og først når palmestammen har nået sin endelige diameter begynder højdevæksten. Sådanne forhold eksisterer naturligvis ikke ved masseproduktion, hvor rentabilitet er helt afgørende. 

040.JPG
Billede29_edited.jpg

Opvækst i drivhus

Her holdes alt levedygtigt i live i små potter. Der er ingen vind og kulde og altid masser af vand og næring. Vækstpunktet tvinges tidligt op ved fjernelse af ældre men ikke udtjente blade, og stammen blive tyndere end i naturen. Hvor meget hårdførhed kunne vi vinde hvis vi startede som i naturen?

023.JPG

Frilandspalmers produktion 

Jeg har via min forsøgsstation ønsket, at undersøge hvor meget mere hårdførhed vi kunne opnå ved at sortere på individniveau på friland. Samtidigt med at palmerne afhærdes fra spiring til salg i det danske klima. Til højre ses en sektion af palmer i april 2012. De blev et par måneder tidligere i februar udsat for -15 grader. De fleste overlevede ikke, men enkelte træder overraskende frem og virker næsten upåvirkede. Disse palmer blev fundamentet for min fremtidige avl, der muliggjorde 100% frilands-dyrkning i store potter. I 2021 var disse palmer 17 år gamle og stod nu i 110 liters potter. De meget hårdføre palmer er vækstpunktsstabile med stive vifter og en hårdførhed der via erfaringer fra bl.a. Horsens kan sende dem gennem tre nætter med -20 grader med begrænsede bladskader. Forskelle i udseende ses tydeligt fra en importeret palme, ved min palmestrand i Hvalpsund, til palmen til højre som blev leveret til en kunde i efteråret 2020. Yderligere information kan findes i min håndbog.

Prod5.jpg
DSC02283.JPG
Palme A2_edited.jpg