Sortering på individniveau

Hørpalmen Trachycarpus fortunei er den art der har udbredt sig over de største områder i Sydøstasien. Den har derfor via hybridisering med lokale arter, og tilpasningen til forskellige klimaer den største genetiske variation i sine arveanlæg.

 

Dette forhold udnytter jeg, og variationen ses tydeligt i produktionen ved forskelligt udseende vifter med varierende viftestivhed, farve og størrelse. Men også palmernes hårdførhed over for kulde, fugt, mørke, vind, forskellig jordbund og sygdomme varierer. Denne store interne variation er langt mindre ved de andre arter af Trachycarpus er min erfaring. Vil du finde de individer, der klarer de samlede danske udfordringer bedst, er kun frilandsdyrkning egnet. 

Til højre ses det hvordan de fleste palmer i 8 års alderen ikke kan klare -15 grader, mens enkelte svarende til ca. 5% ikke påvirkes i nævneværdig grad af kulden. Denne frilandssortering som opnås i hårde vintre er naturligvis et stort økonomisk tab. Den voldsomme nedbringelse af salgbare planter, og den lange opvæksttid er de væsentligste årsager til, at Frilandspalmer ikke konkurrerer på pris.   

Opvækstformen 12 måneder om året i store potter på dansk friland sikrer ikke blot, at palmen har den rigtige genetik på individniveau. Den sikrer også, at palmen kan tåle dansk vejr med alle dets variationer og ulemper i form af blæst, fugt, mørke og pludselig dagfrost i vinterhalvåret. Den langsomme opvækst sikrer desuden optimal afhærdning og resistens overfor råd og svampe. Du kan læse mere om afhærdningens effekt på palmens hårdførhed under Afhærdning.

Frilandspalmer februar 2012
Frilandspalmer december 2010