8. juni 2013. Min palme under blomstringen fuldstændig hærget efter en meget lang, snerig, kold og blæsende vinter. Den er for alvor kommet op i østenvinden..

1. maj 2013. Ikke skyggen af blomstring den første maj. Det viser sig senere at der kun er en blomsterstand. Dette skyldes efter alt og dømme forårskulden.

Væksten blev som for alle andre planter meget forsinket dette år. Det blev den længste vinter, og det koldeste forår min palme havde oplevet, og væksten var næsten ikke eksisterende i de iskolde marts-april måneder. Fra maj og sommeren igennem var væksten kraftig, godt hjulpet af blot en blomsterstand til udfoldelse, samt en solrig sommer. Palmen udfoldte 13 mindre vifter helt, men med den højeste sekmenteringsgrad registreret, og nedvisningen af ældre blade satte rekord med hele 18 blade. Tilpasningen til den kraftigere vind i højden er tydelig med stivere vifter.

28. september 2013. Palmens krone er retableret med nye blade og ældre blades bortvisning. Bladfarven er ændret fra forårets bleggrønne til en mere friskgrøn efterårsfarve.

23. maj 2013. Ny rekord med 51 delsekmenter på denne årets første vifte. Senere på sæsonen blev den rekord slået med et blad indeholdende 52 sekmenter.