Ved at fotografere og måle på en palmes vækst, får man bedre dokumentation for hvilken pasning der virker bedst. Bladet på billedet blev udfoldet i den varme juli 2010 sammen med yderligere 3 andre vifter denne måned. Det tog altså blot en uge, at udfolde denne 112cm brede vifte. Det er en af glæderne ved palmedyrkning, at se denne vækstkraft, frodighed og elegance. Viftestivheden varierer noget mellem arterne og individerne. Den bedste væksthastighed og hårdførhed fås ved kun, at fjerne dødt plantemateriale, og tilpasse vanding og gødskning til sæsonens vejrlig.