Trachycarpus takil er en udryddelsestruet palme fra det Nordvestlige Indien i Himalaya, samt det vestligste Nepal. Palmen lever naturligt i højder op til 2.800 m, og den er derfor sandsynligvis den mest hårdføre Trachycarpus overhovedet. Palmen blev fundet af den Italienske botaniker O. Baccari i 1800 tallet. I botanisk have i Rom levede indtil for kort siden et meget højt eksemplar af Baccaris palmer. Den adskiller sig fra hørpalmen ved at være større i alle dens dele. Vifterne bliver ca. 1,25m brede mod ca. 1,10m for hørpalmen. Stammen bliver ca. 30cm i diameter eksl. fibrene. Den minder dog lidt mere om martianus og princeps. Og det er måske derfor den mest interessante art overhovedet. Der findes lidt forskellige provenienser, men spredningen blandt enkeltindividers hårdførhed er langt større end blandt provenienserne. Jeg har hørpalmer der overlever hvor takilpalmer ikke gør, og omvendt. Så helt sikker i sin sag skal man ikke være, og de importerede palmer klarer intet da de er vokset op alt for hurtigt.

Billedet viser T. takil på dens naturlige vokseplads i Indisk Himalaya.