I det sydøstlig USA vokser den mest hårdføre palme i verden Rhapidophyllum hystrix. Den har torne på stammen, og blomsterstande der vender op ad. Der findes kun en art i slægten, og den er tæt på at være udryddet i naturen. Her vokser den med flere stammer, der dog sjældent bliver mere end 1 meter høje. Ofte vælter stammerne på ældre eksemplarer, men palmen vokser videre, da den kan sende rødder ud fra alle områder på stammen. Bladene er små og har en særlig smuk, metallisk grøn farve, der adskiller den fra andre hårdføre palmer. Palmen er langsomtvoksende i Danmark. På billedet til højre vokser den i Kew Gardens i London.