Siden vil blive ajourført løbende i løbet af 2017. 

April 2016. Omplantningserfaringer

Min ældste palme trives, og den har nærmest ikke forandret udseende siden jeg flyttede den i juni 2015. Bladene bliver dog langsomt men sikkert mere hærgede pga. den manglende nyvækst hvor nye blade kunne erstatte udtjente blade. Roden er på ingen måder fuldt gendannet. Det ses tydeligt her i april - maj, hvor varmen ikke sætter gang i væksten som normalt. Tværtimod kan rødderne ikke følge med fordampningen fra bladene, hvilket får dem til at lukke sig skarpt sammen døgnet rundt, og efterlader et meget ufrodigt udseende. I de koldere regnfulde perioder lukker bladene langsom op over et par dage. Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt konstaterer, at denne sæson kommer til at stå i rodens tegn, og ikke vil efterlade nogen betydende vækst. Jeg har lagt et tykt lag af flis for at forhindre fordampning fra jorden og holde ukrudt væk. Jeg har bevist forsøgt at holde palmen til den tørre side for at få rødderne til at lede efter vand og dermed styrke etableringen, således blev palmen ikke vandet i april der havde en kold slutning. Det kan også være årsagen til den manglende vækst. 

Marts 2016. Udplantning af Jubaea chilensis

I 2005 spirede jeg en række Jubaea chilensis. En del er solgt, og denne palme er den eneste jeg har tilbage fra den årgang. Den er nu blevet plantet på friland. Palmen er nærmere beskrevet i nyhedsloggen for november 2015. Palmen har gennem sin opvækst været i uopvarmet drivhus om vinteren - specielt i vintrene 2009-2013. De seneste 3 vintre har palmen klaret i sin potte helt uden beskyttelse, så nu plantes den ud. Jeg ved den laveste temperatur palmen har været udsat for er -9 grader. Der findes en del danskere der har gjort sig erfaringer med at udplante større importerede eksemplarer, og erfaringerne er ikke umiddelbart opløftende. Det skal dog siges, at disse palmer slet ikke er afhærdet tilstrækkeligt. Jubaea chilensis er den palme som kræver den længste afhærdningsperiode på min 3 år. Derfor er deres erfaringer ikke direkte brugbare eller for den sags skyld retvisende for mulighederne i Danmark. De bekræfter blot at udfordringen er større end med importerede hørpalmer. Det er planen at presse palmen i tørre perioder uden vand for at styrke røddernes søgen efter vand, og dermed bidrage til hurtigere etablering. Det vil i første omgang betyde mindre vækst over jorden end muligt, men forhåbentig bedre etablering og dermed hårdførhed til modståelse af fremtidige klimatiske udfordringer. 

Februar 2016. Udplantning af avlspalmer

Den mere langsigtede drøm er naturligvis at producerer mine egne frø. Jeg ved det er lykkedes enkelte steder i Danmark. Man kunne tro at en hunpalme som er spiret og opvokset i Danmark, og bestøvet af en hanpalme med samme historie ville producerer optimale frø til fremtidens palmer. Helt så simpelt forholder det sig imidlertid ikke. Der findes et begreb der hedder epigenetiske forandringer, som er genforandringer over ganske kort tid. Altså ikke langsommelig evolution men forandringer vi kan bruge over nogle få generationer. Man skal imidlertid huske at selvom frøene fra en sådan palme er epigenetisk forandrede, så vil man stadig opleve stor variation mellem individerne. Den sandsynlige egnethed af sådanne 2. generations danske palmer ville derfor være statistisk ganske lidt forbedrede, men stadig med en masse uegnede individer som kun kan frasorteres korrekt ved udfordrende opvækstvilkår på friland i Danmark. Jeg har udplantet avlspalmer ved siden af min ældste palme. Forhåbentlig er en af dem en hunpalme der vil kunne bestøves af min ældste palme om ca. 5-7 år. Avlspalmerne er udvalgt fra min produktion ud fra kriterier som mørk farve efter vinteren. God viftestivhed og elegant udvikling. 

Januar 2016. Palmevækst i januar

Hvor lang en vækstsæson har palmer i Danmark. Det har altid været mit ønske at undersøge hvor stor en del af året palmer kan vokse i Danmark. Dels fordi vores klimas samlede varmesum er betydeligt lavere end under palmernes naturlige levesteder i Himalaya, dels fordi mulighederne for vækst i Danmark har afgørende betydning for opbygning af hårdførhed og mulighederne for naturlig blomstring mv. De første undersøgelser viste mig at palmer faktisk vokser i milde perioder af den normalt så mørke november. Desuden så jeg ret hurtigt at kom der varme sidst i februar ja så gik væksten også svagt i gang. Umiddelbart positivt i forhold til at få så lang en sæson som muligt. I den rekordvarme december 2015 kunne jeg også konstaterer vækst i årets mørkeste måned og her i januar 2016 kom så vækst i årets nok potentielt set mest umulige vækstmåned. Det skal siges at observationerne er gjort på min ældste palme og altså ikke kan overføres til mindre palmer og slet ikke palmer i potter, hvor væksten alt andet lige vil være hæmmet af flere årsager. Palmer kan altså vokse i alle årets 12 måneder, men primært i perioden april - oktober. I Himalaya vokser palmerne hele året. Selvom der er frost om natten i vinterperioden, betyder den kraftige sol og de relativt høje dagtemperaturer ofte over 10 grader at palmerne vokser ganske svagt. I Himalaya er det mere manglen på regn i vinterperioden der er den begrænsende faktor, og mængden af regn og naturligvis højden over havet regulerer hvor meget palmerne vokser. Vækst i vinterperioden har yderligere den fordel at skidt og snavs der samler sig mellem de opskydende blade hele tiden fjernes. Det er årsagen til at små palmer der ikke vokset et halvt år i Danmark har så svært ved at overleve vinteren fordi der opstår råd her. Fjernelse af skidt og snavs og evt. en overstander mod regnen kan derfor have afgørende betydning i de første år med etablering. Danmarks januarmiddel er blevet langt varmere de senere år. I perioden fra 1961-90 var den 0 grader. I perioden 1987-2016 var den steget til 1,5 grader. Vi er altså allerede halvvejs til at få Vancouverklima. Da udviklingen vil accelererer de næste årtier kan man selv regne ud hvor kort tid der sandsynligvis vil gå før vores vinterklima temperaturmæssigt kan sammenlignes med Vancouvers. Og det klima er varmere end det oprindelige Hollandske vinterklima.