December 2015. Dynamisk vinterpleje

Palmer går ikke i dvale om vinteren. De lever og klarer sig så godt de kan. Derfor bør du som ejer af en palme på friland heller ikke gå i dvale. Det er den største enkeltstående udfordring jeg har haft i forhold til rigtig mange kunder, at man ønsker sig en løsning før vinteren, og hvad gør man så når vinteren er slut. Det er en rigtig uheldig holdning hvis man virkelig ønsker at dyrke palmer på friland. Udfordringen ligger i de to grundliggende slags vintervejr vi har i Danmark. Vind fra øst der giver kulde og risiko for kuldedød. Eller den hyppigste vejrtype med vind fra vest der bringer fugt og mørke. Med de store og veletablerede palmer fra dansk opvækst kan du nøjes med grandækket over rodsonen i vinterhalvåret. De små dårligt etablerede palmer vil derimod have fordel af vinterdække (friske granris) lagt rundt om stammen under bladene hele vinteren, samt yderligere granris over bladene i kuldeperioder, og kun i kuldeperioderne. Denne dynamiske pålægning og fjernelse og granris over bladene i kuldeperider sikrer vind omkriing vækstpunktet i de fugtige perioder, og isolering mod kulde i kolde perioder. Palmernes ejen beskyttelse mod frost består i isolering med fibre rundt om stammen. Bladenes åbne-lukke mekanisme der ses af billedet, samt kemiske forandringer når frosten melder sig.

November 2015. Jubaea chilensis

Fjerpalmen fra Chile er verdens største palme, og samtidigt også den mest hårdføre fjerpalme i verden. Det er de er flestes erfaring, og også min erfaring. Hårdførheden er dog stadig et stykke fra hørpalmens. Efter jeg gennem årene har erfaret, at det ikke er en specifik lille lokal proveniens man skal søge de mest hårdføre palmer, men derimod blandt palmer der har et stort habitat, har interessen drejet sig om denne palmes genetiske variation. Her er problemet, at den er den eneste i sin slægt, og alle mine erfaringer tyder på, at individerne har samme hårdførhed. Helt anderledes forholder det sig for hørpalmen, hvor et stort habitat og et utal af hybrider og varianter har skabt genetisk variation så man ved naturlig selektion finder individer som tilpasser sig vores klima med succes. Overalt på internettet er eksempelvis Trachycarpus takil beskrevet som den mest hårdføre stammedannende palme i verden. Men det er ikke korrekt i et dansk klima. Dens lille lokale udbredelse gør den i princippet indavlet og den tilpasse sig derfor ikke særligt godt til andre klimaforhold end dens klima i Himalaya. Jeg kan eksempelvis dokumenterer, at vækstpunktsstabiliteten ved vores fugtige klima er elendig, og derfor mister man flere takils end hørpalmer vækstpunktsråd. Hvis takil er den mest hårdføre, hvorfor er det så stadig overalt næsten kun hørpalmer man ser. Svaret er, at den er svær at dyrke mens der hele tiden dukker individer af hørpalmen op som har det der skal til. Jubaea chilensis er den palme vi må arbejde med hvis det skal være fjerpalmer. På billedet vokser palmen i Kew Gardens i London. Billedet er taget efter den hårde vinter 2009-2010. Denne vinter i London svarede til en normal dansk vinter, og den vil et stort veletableret eksemplar af Jubaea chilensis altså kunne tåle. Vi må forvente at vi skal beskytte den i de koldeste vintre og ved temperaturer under -10c, hvis ikke bladkronen skal ødelægges alt for meget, hvilket vil sætte den voldsomt tilbage. De fleste finder canariedaddelpalmen flottere og ønsker at eksperimenterer med denne palme. Her vil jeg blot minde om tidshorisonten, der betyder at langt de fleste af os maximalt vil få en meget stor busk, og så var det måske bedre at arbejde med en art hvis blade trods alt takler -10 grader noget bedre end canariedaddelpalmen. 

Oktober 2015. Phoenix canariensis

Hvordan er mulighederne for at dyrke Canarieøernes daddelpalme i Danmark. Går vi til London ser vi den vokse med større held end washingtonia. Men hvordan er klimaet så i de centrale dele af London. Sommeren er ikke bedre end den danske med samme temperaturer. Faktisk har vi lidt flere solskinstimer om sommeren pga. længere dage. Så væksten i sommermånederne bør være mindst lige så god. Londen er i januar ca. 4 grader varmere end i Danmark. Men byens udstrækning bevirker at temperaturerne ligger ca. 2 grader højere i de centrale dele af byen. Danmarks middel for Januar er 0 grader celcius. Der er altså 6 grader varmere i de centrale dele af London, hvilket er meget. Går vi til Vancouver ligger temperaturerne på ca. 3 grader altså noget nærmere det danske klima. Her er det ikke Phoenix canariensis man har så meget held med. Men fine eksemplarer af Jubaea chilensis begynder at vise sig flere steder i byen. Vil du bare have en fjerpalme i haven er det altså Jubaea chilensis du skal eksperimenterer med. Min erfaring siger mig at hvis ikke du giver Phoenix canariensis meget beskyttelse eller kunstig opvarmning er risikoen for at miste den ved -10 grader overhængende. Foto: Phoenix canariensis i Santiago i Chile.

September 2015. Washingtonia

Washingtonia er viftepalmer fra det sydvestlige Nordamerika. De er plantet overalt på kloden med et lignende klima, og ses ved Middelhavet. Der findes 2 arter i slægten. Washingtonia robusta som bliver den højeste og slankeste, og Washingtonia filifera, som bliver kraftigere i stamme og krone men ikke helt så høj. Masser af danske palmeentusiaster dyrker denne palme, og jeg ser den hos næsten alle jeg kommer rundt til. Palmen vokser hurtigt til en stor flot potte palme, og som sådan skal man holde den, så længe man kan. Dave Brown fra det engelske Hardy tropicals har en berømt Washingtonia robusta som han har overvintret på friland i Kent ved London. Her er vinteren ca. 4-5 grader varmere end i Danmark, og det er en stor udfordring for ham bare at holde den i live. Enkelte år endda med tag over, og aligevel med store skader. Det siger sig selv at udfordringen derfor nærmest er umulig i Danmark.Langt de fleste år får den i følge mine erfaringer omfattende skader og dør i kuldeperioder. Hvor godt en stor veletableret palme som man med hjælp har holdt i live vil kunne klarer sig, er stadig et spørgsmål. Dave Browns erfaringer fortæller om en næsten umulig opgave, og det endda i vinterlune England.

August 2015. Storskala palmeproduktion

I 2014 besøgte jeg et storskala palmegartneri i Florida. Dels var det spændende at høre om produktionen, og dels var det spændende at høre deres erfaring med flytning af fuldvoksne palmer. På dette gartneri producerede man bl.a. Bismarkia nobilis, en viftepalme fra Madagaskar som er blevet meget populær i Florida. På billedet ses seks meter høje eksemplarer som sælges til forlystelsesparker, private firmaer, alleer og offentlige anlæg. Palmerne skal bestilles tre måneder før levering, hvor de rodbeskæres så de kan danne rødder ved stammen inden flytning. Palmerne plantes i en sump af løs næringsberiget jord og vand og støttes hereftter med kraftige 3 bens træstativer. Over jorden lægges svært opløseligt special palmegødning, der ernærer palmen det første års tid. Stativerne fjernes typisk et til to år efter plantning om vinteren efter orkansæsonen er ovre. Det er sjældent palmerne passes efter flytningen idet Florida er begunstiget med et frodigt tropeklima hvor regntiden ligger i den varme årstid. 

Juli 2015. Magnolia grandiflora goliath

2014 var det varmeste år man har målt i Danmark. Gennemsnitstemperaturen for året nåede for første gang i Danmarkshistorien 10 grader celcius. Et år der altså var mere end 2 grader varmere end normalt. Det fik den konsekvens at min ældste palme producerede 16 vifter hvilket var rekord. Men her i 2015 ser jeg en anden konsekvens nemlig en imponerende blomstring på bl.a. magnolier. Den viste grandiflora har aldrig blomstret rigt. Men i år ses de mange blomster som er blevet anlagt i efteråret 2014 efter den varme sæson. Den kolde maj-juni periode har dog betydet at enkelte blomster simpelthen ikke udviklede sig og visnede bort netop som de skulle til at åbne sig. Det kan være en af konsekvenserne ved eksotiske planter i en kold sommer, at blomstringen simpelthen ikke kan gennemføres. Men så snart der viser sig lidt varme bliver det pludseligt et imponerende skue. Enkelte blomster har jeg senere under varmen i august målt til 32cm i diameter, og duften er helt fantastisk. En plante som man bare må dyrke. Planten graves op og flyttes til vores nye grund snarest.

Juni 2015. Arbejde på grunden

Mange henvender sig, og spørger hvad jeg har plantet i haven, men den fortælling er meget kort. Vi har nemlig et stort arbejde med at få skabt rammerne til kommende plantninger. For det første måtte 9 træer lade livet for at give plads til husbyggeriet. Ikke blot byggefeltet bliver berørt, men også 4 m uden om byggefeltet skal der ryddes. Desuden skulle der ryddes på den ca. 20 m lange indkørsel vi får. Ud over de 9 træer ved byggereltet er 3 træer fældet fordi de var gået ud. Som det fremgår af billedet har vi også fjernet en del pilekrat. Pilekrattet var ikke blevet holdt de sidste 10 år, og det var blevet til en masse ranglede 12 meter høje træer, der ødelagde graner. Graner som står rigtig godt placeret nord og øst for ejendommen, og som derfor er oplagte at bevare i en fremtidig eksotisk have. At få alt dette træ skåret op og lavet til brænde tager sin tid, og jeg tror først vi er færdige til næste forår. Ud over min ældste palme har jeg flyttet min almindelig magnolie under stort besvær. En kristorn som stod i den kommende indkørsel, er også reddet og flyttet. Et lille abetræ har jeg plantet og min Magnolia grandiflora goliath flyttes snart.  

Maj 2015. Vinterskader efter milde vintre.

Her sent på året får jeg en del henvendelser fra folk der oplever vinterskadede blade, og det på trods af en mild vinter. Situationen er meget velkendt for mig. Dels fordi jeg ofte har haft sådanne palmer i min produktion, som så ikke kunne sælges de næste år pga. grimme blade som det ses af billedet. Dels fordi vores klima skaber grobund for vinterskader. På billedet ses skader efter vand der har stået/ligget mellem småbladene på det endnu ikke udfoldede blad under vinteren. I palmens hjemlande er vinteren tør og solrig hvorfor sådanne skader aldrig ses. Overstandere kan være farlige i vores klima. I det her tilfælde sidder et blad fra en stedsegrøn magnolie lige over vækstpunktet. Fra dette blad har det simpelthen dryppet lige ned på vækstpunktet og på den måde kan et enkelt blad faktisk være årsagen til at en hel palme dør. Når palmer bliver større bliver tolerancen også større er min erfaring. Sne er også skadeligt når det tør. Vægten får bladene til at knække, og de generelt større vindhastigheder om vinteren knækker også bladene. Et andet forhold som også gør bladene sårbare er temperaturen. Ved meget høje temperaturer og tørke lukker bladene sammen hvilket ved blæst kan give sideværs knæk. Denne situation er dog ikke så udtalt fordi saftspændingen oftest er høj om sommeren og vindene svagere. Blæst og lave temperaturer er derimod langt værre fordi kold luft er tung og kulden ligeledes får bladene til at lukke sammen. Tøsne er dog på alle måder den mest skadelige. Den er tung og den knækker ofte midtnerven i bladet der så for altid har mistet sin viftestivhed. De smukkeste palmer udvikles i Danmark under optimale læforhold skabt af stedsegrønne planter, men ødelæggende tøsne slipper vi nok aldrig helt for. Et vinterskadet blad som på billedet kan man ikke gøre noget ved. Det må sidde på palmen så længe man orker at se på det, og med tiden vil det blot blive erstattet af nye blade. Ud over at undgå dryp fra overstandere er det vigtigt med ventilation. Den danske vinterblæst er skadelig, men fugt i en stille stående luft er langt mere risikabal, hvorfor jeg aldrig har eksperimenteret med indpakning af palmeblade. Indpakning er en svær kunst som mestres af flere i lande som Sverige og Norge hvor meget kolde klare nætter i mange områder gør indpakningseksperimenter til et must. 

April 2015. Måling af væksthastighed

Jeg taler ofte med folk om væksthastighed, og får spørgsmål om hvor meget, og hvad jeg egentlig måler. I min produktion tester jeg hele tiden forskelige jordtyper, samt vanding og gødskning på friland, og får derfor informationer om hvad der er mere optimalt til friland. De mange resultater overfører jeg til pasningen af min ældste palme.

Mht. målinger på væksten, så tæller jeg antallet af vifter der produceres på en sæson, men modsat de fleste så noterer jeg datoen for fremkomst af hastula, der definerer bladets teoretiske begyndede udfoldelsestidspunkt. Jeg måler sekmentlængden, der måles på bagsiden af det længste sekment fra hastula til spids. Så tælles antallet af sekmenter i det enkelte blad, der er antallet af midtnerver også talt på bagsiden. Det detaljerede studie af bladkronens forandringer over tid, suppleres med oplysninger om den måned hvor et blad er helt nedvisnet indtil stammen, og derefter klippes af. På den måde fås bladenes levetid, og krones størrelse og forandringer over tid er hele tiden kendt. 

Stammen laver jeg ikke mange målinger på. De første mange år målte jeg omkredsen ved foden en gang om året 31.12. Men det er jeg holdt op med, eftersom palmen ikke øger stammens omkreds ved foden længere. Derimod måler jeg som det eneste dens højde hvert år ligeledes den 31.12. 

Mht. blomsterne er det mest oplagte er at tælle antallet af stande. Jeg er de senere år begyndt at fotografere standene på de samme datoer som 10, 20 og 30 april. Og herefter, og fordi det går meget stærkt den 5, 10, 15 osv i maj. Ved at fotograferer på faste datoer fås et sammenligningsgrundlag med andre år. 

De fleste af de mange data kan findes under linket - Min ældste palme - Datablad. Jeg håber på sigt, at dataene vil kunne danne grundlag for hvad der kan lade sig gøre, når palmer efterhånden bliver et mere almindeligt syn i danske haver.

Foto. Trachycarpus sp. Nainital dyrket i potte på friland hos The Palm Center i London

Marts 2015. Jordbund

Efter min seneste tur til Sjælland er jeg igen blevet konfronteret med mange spørgsmål omkring jordbund. Det er et svært emne, og forståeligt nok. Der foregår ligeså meget under jorden som over. Man kan derfor naturligvis ikke på samme måde holde øje med rødderne som med kronen. Men væksten over jorden er et spejlbillede på forholdene under jorden. Så er væksten sund og god, har rødderne det også godt.  
Der findes ingen optimal jord til planter udplantet på friland. Det har altid været min holdning. Det skyldes at forholdene forandrer sig over året. I en våd vinter kræves masser af grus og sand for at bortlede regnvand. Men er der kun grus og sand, så får palmen ikke vand og næring nok i en varm tør sommerperiode. Palmen skal have adgang til områder med muld, og adgang til sandede eller grusede områder, og lidt ler er også godt. Men stående vand i rodsonen slår den ihjel - så veldrænede forhold er et must. Ved at forholdene varierer i palmens nærområde, kan den bedre afbalancerer røddernes vækst i den retning som passer den bedst.
Er du i tvivl om vanding, så lad være. Er palmen etableret, og har lidt år på bagen, så slås den ikke ihjel af vandmangel i Danmark. Overvanding er derimod et hyppigt problem, har jeg erfaret.

Februar 2015. Træer

Jeg har haft en interesse for træer siden min barndom, og jeg er ikke i tvivl om hvad der igangsatte denne interesse. Min far ville gerne flytte et større ahorntræ til en central placering i haven, i stedet for træets aktuelle placering nord for huset i en hæk. Vi gravede træet op, og plantede det centralt i plænen. Jeg var opvokset i Canada, og derfor havde vi et specielt forhold til ahorntræet som jo figurerer i Canadas flag, og som er nationaltræet på de kanter. Flytningen betød at træet var svækket, og træet blev derfor angrebet af cinnober svamp. Svampen ødelagde langsomt men sikkert træet, der endte med at måtte fældes. Som lille dreng troede jeg, at jeg skulle klatre i træet når det blev stort. Det var derfor en stor skuffelse, at måtte fælde træet, og pga. flytningen følte jeg mig medskyldig i træets død. 

Oplevelsen startede hele min interesse for træer og i sidste ende planteriget i sin helhed. Det er desværre de færreste som er beriget med en sådan interesse, og overalt ser man hvordan træer fældes skånselsløst og uden omtanke. Der burde det være muligt, at overbevise de fleste om, at de ikke er døde ting, men levende væsner hvem vi skylder større respekt. 

Træer levere den ilt vi indånder, og uden dem havde vi slet ikke været her på jorden. De optager den CO2 som er ved at kvæle vores atmosfære, og de renser luften for forurening ved at bladene opfanger skidt og støv der med regnen skyldes ned i jorden. I jorden sørger rødderne for at grundvandsdannelsens tempo sænkes, hvorved de beskytter vores grundvand. 

Ud over de åbenlyse fysiologiske fordele for vores planet og livet på den, så tilføre træerne vores landskab dets karakter, og de viser os årstiderne. med skiftende farver. Vi burde derfor i langt større grad end vi gør idag arbejde på at bevare gamle træer i stedet for at fælde dem. Med tanke på hvad træer gør for os, så står de ikke i vejen! Det er vores planlægning som ikke er tilstrækkelig gennemtænkt. I Vancouver i Canada har man et langt mere fremsynet forhold til træer. Når byggerier startes afspærres et større område omkring træerne så jorden ikke ødelægges af traktose. I Danmark kører man bare rundt med tunge maskiner og skaber derved traktose, og så stiller man alt muligt skrammel op af den levende stamme. Hvis træet ikke fældes med det samme, går det ofte ud nogle år efter pga. traktosen, og så har man en undskyldning for at fælde træet. Med dette opråb håber jeg at have åbnet byplanlæggeres øjne for større omtanke og langsigtet planlægning. Det er jo efterhånden ikke nogen nyhed at vi står overfor en klimaudfordring. Og træerne er et af de mest åbenlyse bud på en væsentlig del af løsningen.

Januar 2015. Ny have

Jeg har aldrig ejet en større have. Altid har jeg måttet leje mig ind andre steder i de 6 år jeg drev Frilandspalmer som en fuldtids virksomhed. Det kommer jeg ikke til igen, men som en hobbyvirksomhed ved siden af mit arbejde, har jeg nu fået optimale vilkår. Jeg og min famillie har købt en grund beplantet med forskellige træer. Træerne er hovedsageligt rødgraner, sitkagraner, ædelgraner, kristørn og lærk. Men der findes også løvtræer som tjørn, røn, ahorn, pil, hyld og blodbøg. Langt de fleste af træerne er 30 år gamle og ca. 15m høje. De blev plantet på en bar mark i midten af 80`erne. Jeg vil forsøge at bevare de fleste af træerne, dels for at have større træer i haven, og dels for at bevare den læ som de giver haven fra nordlige og østlige retninger. Nogle træer må lade livet for at få plads til det hus vi skal bygge, og andre er allerede gået ud. Der er også træer der skal væk for at de bedste kan udvikle sig optimalt, men i alt vil 15 - 20 store træer få lov at leve. Når huset er bygget ligger verden åben for et mindre sted, med større træer, palmer og eksotiske planter.