December 2014. Traktose

Lider din jord af traktose, så kan du i disse dage opleve skader på dine palmer. Jeg får i øjeblikket henvendelser fra folk der oplever misfarvninger på bladene. Skaderne er ikke frostskader, men skyldes stående vand i rodzonen. Selvom du oprindeligt har undersøgt, at vand kan komme hurtigt væk fra rodsonen, er det ikke sikkert vandet kan nu. Typisk planter man i maj, hvor jorden ofte er så tør, at selv traktose plaget jord kan opsuge vandet. På nuværende tidspunkt er jorden dog så vandmættet, at en skjult traktose kan begynde at vise sig. Traktose er hårdt sammenkørt jord fra jordarbejder med tunge maskiner. Sammenpresningen af jorden bevirker at vand har svært ved at sive igennem tilsyneladende grus og sand. Blot en smule ler eller muld kan være nok. Når det regner stemmer vandet op i rodsonen og drukner rødderne som derved mangler luft. Tilstanden er farlig fordi den ret hurtigt slår palmer ihjel. For at afhjælpe traktose skal du bore små huller med håndbor/pælespade eller lignende ned gennem det hårde lag ved siden af palmen. Du er nød til at bore til du kommer til løs jord. Bagefter fylder du hullet med sand eller grus. Foto - typisk traktose sted.

November 2014. Fjerpalmer

Fjerpalmer er de mest tropiske af de store grupper af palmer, og de vokser da også mest i de tropiske områder. Cocospalmerne langs de tropiske kyster er måske de mest fotograferede planter i hele planteriget, og de er grundstammen i mange menneskers opfattelse af det tropiske paradis. Derfor får jeg også rigtig mange henvendelser fra folk der spørger om mine erfaringer med fjerpalmer på friland. Mht. cocospalmerne er svaret enkelt. De bryder sig overhovedet ikke om temperaturer under +20 grader, så det siger sig selv at det er umuligt. Men der findes faktisk kuldetålende fjerpalmer og de kommer overvejende fra Sydamerika. Mange opfatter også phoenix palmerne som den Canariske daddelpalme eller den almindelige daddelpalme som fjerpalmer. Men de repræsenterer faktisk en mellemting mellem vifte- og fjerpalmer, og det skyldes en lille uanseelig detalje hvor de enkelte småblade er hæftet på stilken som en viftepalme. Den mest kuldetålende fjerpalme er nært beslægtet med cocuspalmen, og hedder Jubaea chilensis, eller Chilensk vinpalme. Arten er nærmere beskrevet under linket palmer. Du kan læse om andre kuldetålende fjerpalmer som Butia og phoenix under samme link.

Her er kort nogle erfaringer jeg har gjort. Det kan lade sig gøre at få fjerpalmer gennem en mild dansk vinter, men ikke en hård uden massiv hjælp i form af indpakning! Fjerpalmer skal i Danmark have sol, læ og veldrænet jord. Der er ikke forskel på individers hårdførhed blandt Jubaea chilensis. Når jeg oplevede nogle dø og andre overleve i min produktion, hvor de blev udsat for -9 grader celcius, skyldtes det forskelle i jordens vandindhold. De mest tørlagte var dem der  overlevede. Der er derfor en hårdførhedsfordel ved at ligge plast eller lignende over jorden hos udplantede eksemplarer i efteråret før vinteren. Indpakning bør ske allerede ved omkring -5 grader hvis man vil være på den sikre side, og igen er det kompliceret pga. råd risikoen. Mit omfattende arbejde med palmer og eksperimenter gennem mange år har givet erfaringer som ikke har styrket min interesse for disse forsøg. Jeg har dog stadig en del fjerpalmer i potter som bliver plantet ud når jeg får mere plads, og så vil der her på siden komme yderligere om mine erfaringer.Mit bedste råd til folk om dyrkning af fjerpalmer på friland er: Forsøg kun hvis du ikke kan lade være. 

Oktober 2014. Omplantning af store palmer.

Der er gode erfaringer med at flytte store palmer. Flytning af større hørpalmer kræver en kran, hvis blot en mindre del af rodklumpen skal med. Alene en halv kubikmeter jord vejer ca. 800 kg, og inklusive palmen kommer man let op i nærheden af et tons. Jeg har fulgt Joe Clemente fra Salt Spring Island ved Vancouver. Han har flyttet utallige hørpalmer som er større end min. Skriv "Transplant palms" eller "BananaJoe" på youtube. Der findes mange videoer der viser det store arbejde det er at flytte en stor hørpalme.
Palmer reagerer på en flytning da de mister rodfæste, og en meget stor del af roden. Umiddelbart klarer de fleste palmer det uden de store problemer da bladene er godt beskyttet mod fordampning. I et regnfuldt klima som vores kan de derfor klarer sig med en meget lille rod det meste af året.
Den generelle anbefaling er at omplante om foråret, da palmen så har en hel vækstsæson til at få rodfæste. Omplantning om foråret er dog ikke uproblematisk. For det første er det den årstid hvor palmen er mest svækket efter vinteren, og for det andet, er det den årstid hvor fordampningen fra bladene stiger mest. Og har man så lige reduceret roden betragteligt er palmen udfordret. Set i det lys, er det langt bedre at omplante i sensommeren, hvor palmen er stærk og hvor lyset svinder, og behovet for vand er begrænset. På denne årstid er der desuden langt mere varme i jorden så rødderne nemt vokser ud.
Der er altså fordele og ulemper på alle årstider. Den eneste situation som ikke går, er naturligvis flytning midt i en isvinter med frossen jordbund.

Selve flytningen kræver forberedelse. Jorden omkring palmen frigraves og mange rødder må skæres over da man ikke kan gå mere end ca. 30-40cm fra stammen. Graver man blot en halv meter fra stammen kan man risikerer, at stå med en vægt på over et tons, hvilket igen kan ødelægge stammen der hvor man har løftestroppen placeret. Når palmen lægges op på en mindre lastbil er det vigtigt at roden lægges bag førerhuset så kronen ikke ødelægges af vinden under transporten. Det nye hul hvori palmen skal stå, skal være gravet i forvejen og drænforholdene naturligvis være i orden. Jorden i hullet løsnes og gennemvædes med store mængder vand. Når jorden omkring palmen er trådt godt til skal den bindes op med stabile vejere eller træstativer så den ikke rokker i hullet, hvilket forhindre rødderne i at få fæste. Opbindingen fjernes først i foråret efter en sæson med over 10 nye vifter, hvilket fortæller at palmen er kommet sig godt over flytningen og står fast.

 

September 2014. Palmeskørtet

Det er endnu ikke lykkedes mig, at se en palme med et fulgt udviklet grønt skørt i Danmark som det min palme nu har udviklet. Og forklaringen er efter min opfattelse enkel. Alle jeg har mødt vil have, at en palme ligner en palme. Dvs. opstammet og med en nærmest svævende krone. Desuden vil så gamle blade der i dette tilfælde er 4 år gamle være så grimme, at de ikke tilføjer kronen nogen former for skønhed. 
Men fjernelse af disse blade har en pris. De er nemlig palmens fedtlager til krisetider, og krise er det for en palme i Danmark når kulden raser og næring ikke kan optages af en kold eller ligefrem frossen jordbund. Så tømmer palmen disse blade, og ernærer sig på den måde. I varme egne reduceres kronen i tørtider, mens den bliver større i regnfulde perioder. Min palme skulle nå en hvis størrelse før jeg kunne konstaterer, at bladene rent faktisk tømtes, og ikke blot visnede eller tørrede ud. I januar-februar 2013, var det meget udtalt. Havde jeg inden den vinter fjernet disse blade var palmen gået glip af den næring, og den var måske ikke kommet levende gennem den vinter. Mit råd er derfor, at lade bladene sidde, og i særdeleshed de grønne tykke kødfulde stængler, og bliver de visne dele af vifterne for triste at se på kan man jo klippe vissent af som jeg har gjort. Opstamningen kommer naturligt men efter milde vintre er den begrænset. Vil man dog stadig gerne undgå dette udseende, så vent med at klippe grønne vifter eller stængler af før til foråret. Før en solrig periode i marts – april vil en reduktion af bladarealet bedre kunne hjælpe palmen, fordi palmen typisk får problemer med, at optage nok vand og næring i den kolde jord, mens fordampningen pludselig stiger med forårets stærke sol. Igen er det princippet om de små marginaler det som afgør mine valg. Blade skærmer også stammen mod afkølende vind og derfor bør de i klimatiske grænseområder som Danmark bevares.
Helt mod min normale praksis vil jeg nu snarest fjerne skørtet, og det er fordi palmen skal graves op og flyttes. Så vil reduktionen af roden ved opgravning kræve en lille reduktion af kronen, så der opnås en balance. Desuden giver opstamningen mig en mulighed for, at tage et sidste billede af palmen her på denne lokalitet, både med og uden det grønne skørt. Hvordan palmen så kommer til at se ud kan du se i næste nyhedslog.Hvornår palmes skal flyttes afgøres af hvornår en bolighandel kommer på plads. Flytningen kommer til at kræve en kranbil, idet jeg forventer at palme og rodklump kommer til at veje omkring et tons.

 

 

August 2014. Robert Fortune

Har man sagt hørpalme, må man også sige Robert fortune, for denne skotske botaniker fandt hørpalmen i Kina, og den bærer i dag hans navn, Trachycarpus fortunei. Robert Fortune blev født i byen Kelloe i Skotland. Han uddannede sig til botaniker, og blev først ansat ved den botaniske have i Edinburgh, senere ved Horticultural Society i London. Gennem ansættelsen i London blev han i 1848 sendt til Kina, hvor han transporterede 20.000 frøplanter af the i små drivhuse til Darjeeling i Indien. Denne by dannede på det tidspunkt rammen om Englændernes mange forsøg på at komme til Mount Everest via Kina. De mange the planter blev dyrket med hjælp fra Kinesere som Fortune medbragte. De oprindelige planter er efterhånden forsvundet, men det siges at der stadig findes enkelte af dem i haverne i Darjeeling. Ud over hans store betydning for den Indiske the industri, så har han også fundet flere arter af roser, mange varianter af pæoner, azaleaer og chrysantemum. I 1853 rejser han til Chusan der er en kinesisk ø sydøst for Sjanghai. Her finder han dyrkede eksemplarer af hørpalmen. Han bringer frø fra palmerne med til England, og palmen opkaldes efter ham. Det er senere fundet, at palmen vokser vildt, og som dyrket i store dele af det centrale og sydlige Kina, samt i Himalaya regionen. I byen Nainital vokser en særlig stor hørpalme i kultur som skulle være indført af Robert Fortune. Den er muligvis blevet så stor fordi den naturligt er blevet krydset med en stor lokal art - Trachycarpus takil. Robert Fortune dør i London i 1880 og er begravet på Brombtons kirkegård.

Juli 2014. Smuk symmetri, med afslørende kerne.

Det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke bare kan købe en større importeret palme, og så afhærde den gennem nogle år, indtil den trives godt under vore forhold. Billedet til venstre giver en del af forklaringen på, hvorfor det aldrig, eller uhyre sjældent lykkes.

For at lave en rentabel produktion af hørpalmer, må man lave dem store på kortest mulig tid. Enten under varmere himmelstrøg eller i drivhuse. Den kraftige vækst har mange uheldige konsekvenser, hvis palmen senere etableres i et koldt område som Danmark. En af dem er et kraftigt vækstområde inderst i stammen. Modsat vores hjemlige træer, der vokser i en tynd ring under barken, gør palmer det stik modsatte ved at udnytte de inderste dele. Hvis palmen via masser af lys, varme og gødning presses til hurtig vækst bliver vækstområdet inders i stammen stort og bestående af meget store bløde kar, der fungere godt i et varmt og frostfrit klima. Ganske som man ser det på bananplanter. Desuden tilpasser palmen ikke kemien til frost. Palmer er nemlig som bananer relativt primitive urtagtige planter.

Det bløde område som herved dannes i de første år, kan du ikke se når du køber den billige palme, men det kan du når du mister palmen, og eksempelvis fælder den som jeg har gjort her hos en kunde, der konverterede til dansk producerede palmer. Saver du en palmestamme over på en palme spiret i Danmark findes dette område ikke, for karrene er små og tætte, opbygget over mange år, og derfor bedre egnet til koldt klima.

Du kan ikke afhærde en importeret palme, hvor dette område forsvinder eller mindskes - skaden er permanent, og det bløde væv rådner nemmere. Kernen er skabt til hurtig vækst og høje temperaturer, og den skade vil palmen altid skulle arbejde med, og det ved lave temperaturer. Palmen vil derfor erfaringsmæssigt aldrig komme til at vokse mere end ca. 40 – 60% af palmer spiret på den blivende lokalitet, og forspringet vil derfor med årene blive tabt, hvis det altså lykkes dig, at holde liv i en importeret palme på den lange bane. Erfaringerne med bedre vækst hos palmer spiret og opvokset i det klima de skal leve i, er internationalt kendt blandt eksperter i hårdføre palmer.

Juni 2014. Vækstpunktet

Palmer har kun et vækstpunkt, og dør dette dør hele palmen. Det er derfor oplagt, at rette fokus på dette for palmen så altafgørende punkt. Råd i vækstpunktet og følgende tab af dette er den hyppigste årsag til, at palmer ikke overlever en dansk vinter. Mange tror fejlagtigt, at det er den absolut laveste temperatur om vinteren der slår palmer ihjel, men det er langt fra altid tilfældet under vore forhold, snarere tværtimod. Palmers vækstpunkt er skrøbeligt under vore forhold og det skyldes vores kolde fugtige vinter. For det første holder væksten helt op adskillige måneder i vinterhalvåret, hvilket betyder at det samme punkt på det opskydende blad udsættes for en konstant fugt fra luften samt fra regn og sne, der samler sig omkring det opskydende blad. Det er palmerne i hjemlandene ikke vandt til, og de har derfor ingen beskyttelse mod sådanne fugtproblemer. Desuden medfører den lange stilstand, at visne blade eller almindelig skidt og snavs samler sig her. Det bliver alt sammen til en fugtig masse der efter nogen tid kan skabe råd. Små palmer er langt mere sårbare end store, fordi de kun har et til to små opskyddende tynde blade, mens store veletablerede palmer har op til fire kraftige opskyddende blade som det tager væsentlig længere tid at rådne kritisk. På billedet til venstre ses lidt skidt på det opskyddende blad, som illustrerer hvordan palmen via små nærmest usynlig hår hele tiden holder vækstpunktet rent ved at trække skidt og snavs op. I Himalaya "hvis klima palmerne genetisk er tilvænnet" er vinteren tør og solrig, og der er lidt vækst selv på den koldeste årstid. Derfor er råd ikke noget problem i Himalaya. Du undgår råd i vækstpunktet på små palmer ved at holde regnen væk og fjerne evt. visne blade som har kilet sig fast, samt plante i veldrænet jord. På større palmer er perioden uden vækst ca. 3 måneder og vækstpunktet er kraftigt nok til ikke at skades af fugt. Der er mange årsager til, at jeg aldrig har pakket palmer ind. De skal nemlig have masser af lys, luft og ventilation, og specielt om vinteren.

På billedet er fire blade på vej op, og den konstante vind om vinteren forhindre, at det kritiske punkt er vådt for længe af gangen. Palmens periode uden vækst er ca. 2 måneder kortere end på små dårligt etablerede palmer og det er også en væsentlig årsag til at punktet ikke går i råd.

Maj 2014. Hvornår blomstre palmer

De fleste palmer skal have en hvis størrelse for, at blomstre. For de palmer som har årligt tilbagevende blomstringer som hørpalmen, vil den endelige stammeomkreds som regel skulle være etableret, før en lille sparsom blomstring etablerer sig. Det vil være en stammeomkreds på ca. 1m. Har du skåret grønne blade af, vil stammen ikke blive helt så tyk. Mine erfaringer fortæller mig, at palmer i Danmark skal være mellem ca. 10 og 13 år før de blomstre. Hårde vintre vil forsinke tidspunktet for første blomstring pga. langsommere etablering.

Som det fremgår af min ældste palmes foreløbig 6 blomstringer er antallet af blomsterstande kraftigt varierende fra år til år. Men der er en tendens til, at standene bliver større med årene, hvilket gør blomstringen spændende at følge. Under varmere himmelstrøg bliver blomstringerne ofte mere imponerende end under vore forhold. Det skyldes palmens begrænsede opbygning af stivelse i vores korte kølige sommer. Ofte ses det, at de senest fremkomne blomsterstande ikke altid udvikles til normal størrelse, og det er sandsynligvis et resultat af vores kølige klima. Af endnu ukendte årsager er der en tendens til, at hanpalmer begynder at blomstre i en tidligere alder end hunpalmer. Palmer kan også begynde at blomstre pga. stress. Det ses ofte ved udplantning af importerede palmer, der tror de skal dø, og derfor begynder at blomstre. Overlever palmen holder denne blomstring ofte op igen, og kommer først igen når palmen har overskuddet til blomstring. Blomstringen er kraftigst gul lige ved åbningen af de mange små blomster, og bliver mere hvidlig nogle dage senere. typisk holder blomstringen 7 - 14 dage hvorefter blomsterne bliver sorte og falder. Efterhånden kommer de visne blomsterstande til at danne et tæt isolerende dække for den øverste del af stammen, og dermed det dybtliggende vækstpunkt. Sandsynligvis vil bevaringen af de seneste 3 blomstringers visne stande kunne yde nogen isolering mod vind og kulde på vækstpunktet efterhånden som palmen kommer op i vinden. Jeg vil derfor anbefale denne bevaring, for de som skulle være så heldige, at få høje palmer under vore forhold. Blomsterne har desværre ingen duft, men de har en flot gul farve med en blå himmel som baggrund. Først når blomsterne er visne i juni begynder nedvisningen af ældre blade.

April 2014. Plantning af palmer

Man kan gøre det både kompliceret og let at plante palmer. Det lette svar er – plant i veldrænet jord på en beskyttet vokseplads. Følger man disse 2 råd er man ofte kommet langt. Vil du dog gøre lidt mere ud af overvejelserne er her nogle råd der kan gavne på lidt længere sigt. 1. Læ øger temperaturen og gør palmen smukkere. Den bedste læ opnås med stedsegrønne planter vest, nord og øst for palmen. Palmen bør ikke stå i skyggen af træer, huse eller lignende placeret syd for palmen. De stedsegrønne lægiveres farve har også betydning. Er der tale om mørkegrønne graner eller lignende, vil palmevifterne blive stort set usynlige for beskueren med dem som baggrund. Det kan derfor være en fordel at tænke i gullige og blålige nuancer. 2. Mængden af direkte lys kan ikke øges men mængden af diffus lys kan øges ganske betragteligt ved at omgive palmen med lyse materialer der reflekterer lyset mod palmen og dermed øger væksthastigheden med den kraftigere fotosyntese. Hermed er hårdførheden også forbedret. 3. Veldrænet jord er et must! Bor huller rundt om palmen og fyld op med sand, sten eller lignende. Kan vandet ikke komme væk fra rodsonen er den dødsdømt. 4. Palmer er pænest i Danmark når de betragtes fra en sydlig eller østlig retning. Mod vest og nord er de mere hærgede af den slidende vestenvind. Tænk derfor i at placere palmen så den hovedsageligt kommer til at beskues fra sydlig eller østlig retning. Den skal altså hovedsageligt placeres i havens vestlige del, med mindre der er virkelig god læ overalt i haven. 5. Det er altid uheldigt at plante en palme og konstaterer, at den første vinter den skal igennem bliver lang og hård. Men det kan faktisk relativt enkelt lade sig gøre at få den levende gennem. Jeg har ved besøg hos mange kunder set alverdens opfindsomme beskyttelsesmetoder ud over lidt gran. Det seneste jeg så var en mindre vasketøjstønde i plast. Placeret på hovedet over palmen. Så fik den ikke al vinterregnen ned over sig og der var lys og luft ind fra siderne. I de hårdeste perioder placeredes grangrene op af tønden og palmen fik et læfyldt tørt og ventileret ophold. De nævnte palmer blev plantet i foråret 2012 og overlevede den meget lange vinter 2012-13. I dag har de det fint.

Marts 2014. Nu er det tid til at plante palmer.

Gennem 6 år som selvstændig måtte jeg for at leve af foretagendet sælge palmer til alle der gerne ville have palmer i haven. Det var palmer fra egen produktion, og større importerede palmer. Det betød, at jeg ofte solgte palmer til folk som i bund og grund ikke interesserede sig for dyrkning af planter, men som blot ville have effekten af palmer. Det var en uholdbar situation og utilfredstillende for undertegnede.

At dyrke palmer i Danmark er muligt, men det er grænsesøgende botanik. Man må derfor gøre op med sig selv hvad man forventer. Hvis man vil have store palmer ved poolen med det samme, så må man købe importerede palmer. De er store i forhold til prisen, og de er flotte den første sommer. Herefter kommer der udfordringer som jeg ikke længere tager mig af.

Jeg er plantedyrker og har interessen for, at undersøge alle de udfordringer og problemer palmedyrkning i Danmark giver. Mere end 30 års erfaringer har vist mig, at importerede palmer ikke kan klare det danske klima, og de tilbagevendende nødvendige indpakninger forhindre udviklingen af en naturlig stor palmekrone, og dertil hørende opbygning af hårdførhed.

Med nedlæggelsen af Frilandspalmer som virksomhed sagde jeg farvel til 90% af virksomheden som var basseret på import. Nu kunne jeg koncentrere mig om mine egne frilandsfrembragte palmer, og de af mine kunder som købte palmer fra min produktion. De beriger og bidrager idag til vidensopsamlingen hos Frilandspalmer, og de ved, at opvækstformen som beskrevet på hjemmesiden er den eneste reelle vej til langsigtet etablering af palmer i Danmark. Men produktionsformen er dyr, fordi den tager tid, og fordi tabet af palmer er meget stort.

Husk at selv om en 10 år gammel palme kun er ca. 60cm høj, så er den 3 meter ca. 7-10 år senere. Den forventede vækst er veldokumenteret under linket min ældste palme. Med mine palmer er du reelt 5 - 10 år foran i forhold til selv og spire, sortere og afhærde. Så vil du med på holdet af palmedyrkere, der får nogle af de mest sjældne og enestående planteoplevelser i Danmark, så ring eller send mig en mail. Vi er stadig kun nogle 100 stykker, men det fundament vi bygger vil med årene vække mere og mere opsigt!

Februar 2014. Florida og vores gamle palmer.

Hvis man synes der er for få palmer i Norden, kan man eksempelvis tage til Florida og studere nogle af de palmer som engang voksede i Norden. Sabal palmer er Floridas nationaltræ. På billedet til venstre ses de små sabalpalmer ved siden af de noget større cocospalmer til højre. Aftryk af palmeblade kan bl.a. ses på Moler museet på Fur. Når sabalpalmerne ikke vokser i Danmark længere skyldes det istiderne og Europas uheldige geografi.  Under istiderne forhindrede de øst-vestgående bjergkæder palmernes migration mod syd, hvorfor de uddøde. Dette var ikke tilfældet i Nordamerika og derfor har de stadig sabalpalmer. Floridas palmeflora er mangfoldig, men sabalpalmerne er de dominerende. Langs de sydlige tropiske kyster vokser cocospalmerne, mens sabalpalmerne tåler kortvarig nattefrost og derfor også ses i de suptropiske områder inde i staten og mod nord. En anden karakteristisk palme er kongepalmen hvis hvide stamme og store grønne kroneskaft er et klart kendetegn. Desuden har amerikanerne indført en masse palmer fra bl.a. madagaskar, og en smuk sølvfarvet palme som Bismarkia nobilis udbredes med stor hast i hele staten.

Januar 2014. Januar som palmerne kender den.

En vigtig parameter for og forstå de problemer palmer oplever i en dansk vinter er, at få et detaljeret kendskab til hvilken vinter palmerne evolutionsmæssigt er tilvænnet. Vintrene i Himalaya ligner langt fra den danske vinter, selvom de nogle gange bliver beskrevet som sådan når palmerne skal sælges.
Himalaya har monsunklima med lune, regnrige somre og med tørre, solrige vintre. Blæst er sjælden. Specielt Himalayas vinter står i skærende kontrast til den mørke, blæsende og våde danske vinter. En anden vigtig forskel er breddegraden og højden over havet i bjergene. Alene breddegradden bevirker, at solen ved middagstid står ca. 30 grader højere over horisonten end i Danmark - og det gælder hele året. Så når vi oplever januar sol eller mangel på samme, så kravler solen op over Himalaya som var det en dansk april. Og det er ikke engang hele forskellen. For palmenes levesteder ca. 2.000 meter over havet øger yderligere solens styrke med ca. 10-15%. Solen I Himalaya har altså en styrke når den er svagest hvad der svarer til en dansk maj måned. Det har den betydning, at temperaturen i den tørre klare luft svinger mellem hård frost om natten og varme solfyldte dage med plus grader. Palmerne er evolutionsmæssigt derfor ikke tilvænnet isdøgn af betydning, ej heller fugt, blæst og mørke. Erfaringerne har vist at stillestående vand i rodsonen er den værste dræber i vores klima, da palmerødder tilvænnet Himalaya simpelthen ikke kender det problem. Alene terrænet og sprækker i klipperne skaber effektiv bortledning af vand. Det må man efterligne, som det allervigtigste. En anden farlig dræber er vores vinternedbør kombineret med kulde. Den skaber problemer med råd i vækstpunktet, men dette problem opstår ikke hvis palmen ikke pakkes ind, og jorden er veldrænet. Så vil råd her skyldes råd i rødderne. At pakke ind vil altid være en farlig balancegang, men bor du i et område med typisk mange nætter med mere end -15 grader er det en nødvendighed, og her vil palmer aldrig kunne etableres naturligt. Aktuelt ser det ud til at kulden nu indfinder sig i uge 3. Så er det vigtigt og begrave små udplantede palmer i grangræne, såfremt de ikke dækkes af sne, der er en fremragende naturlig isolering. Den skal dog ikke begrave palmen i alt for mange uger, så begynder der og opstå problemer.