December 2013. Frosttolerance

Planters reaktioner på frost er uhyre komplicerede, og indbefatter fysiologiske og biokemiske forandringer, og processerne er langt fra forståede. Jeg har ofte rent populærvidenskabeligt beskrevet reaktionerne, som planters evne til og producere vegetabilske frostvæsker. Det er en meget forenklet og langt fra dækkende beskrivelse. Faktisk er palmers evne til og modstå frost et næsten ikke undersøgt kapitel i forskerkredse, og det skyldes de ringe økonomiske interesser der er i og opnå det kendskab. Derimod har planter med stor økonomisk betydning et langt bedre potentiale for undersøgelser. Senest har man igangsat et projekt hvor danske frugttræers frosttolerance undersøges grundigt. Undersøgelserne er en del af projektet om klimaændringer, og støttet af det frie forskningsråd / teknologi og produktion med 2,6 mio. kr. Man frygter bl.a, at klimaforandringer vil forstyrre planternes blomstring og frugtsætning med tab til følge.
Når planter der er vant til frost oplever efterårets første frost igangsættes som nævnt fysiologiske og biokemiske forandringer, der indbefatter forandringer i sammensætningen af opløselige kulhydrater og proteiner. Respirationen påvirkes også. I forsøget med de danske frugtsorter vil der blive målt på disse parametre samt under forhold med tilskudsvarme for og se forskellene. Resultaterne kan også øge kendskabet til palmers frosttolerance der principielt er de samme. Der hvor forskellene er størst er sandsynligvis på celleniveau fordi palmers celler er evolutionsmæssigt ældre og derfor anderledes. Bla. ved man at bobledannelsen i karstrængene er nogle af palmers udfordringer. På hårdføre palmer ses det som mørke partier allerede ved -1C om efteråret. På de mest hårdføre arter flyttes dette niveau til ca. -3C til -4C i midtvinteren, før de mørke partier kommer. Temperaturen er også kendt som åbne lukketemperaturen, fordi enkeltbladene henholdsvis åbner og lukker sig ved denne temperatur. Importerede palmers blade åbner og lukker dårligt og temperaturen hvor de gør det flyttes næsten ikke under frysepunktet fordi de ikke er tilvænnet de årstidsmæssige svingninger og deres hårdførhed er derfor delvis ødelagt. Palmers evne til gennem vinteren og flytte dette punkt til så lav en temperatur som mulig, definere langt hen af vejen hårdførheden.

 

November 2013. Vinterforberedelser

I november sker der noget i klimaet som har afgørende betydning for palmers trivsel i Danmark. I den måned bliver luftens døgnmiddeltemperatur lavere end jordtemperaturen. Det betyder, at varmetransporten fra luften og ned i jorden vender, og jorden kommer til, at tabe varme til omgivelserne. Derfor laver vi et jorddække for at mindske jordens tab af varme. Det er altså ikke for og holde kulden væk fra jorden. Det er for og forhindre jorden i og tabe sin altid opstigende varme.
Jo varmere jorden er jo bedre kan palmen optage vand og næring. Ved at man i november etablerer et tykt isolerende jorddække forlænges palmens muligheder for at optage næring. Mulighederne for næringsoptag er for alle planter direkte afhængig af jordtemperaturen, og man forkorter faktisk vinterens skadelige periode med et jorddække. Herved øges chancen for, at palmen ikke dør inden foråret kommer og redder den. Som jeg ofte har nævnt har marginaler stor betydning når det drejer sig om og få palmer levende gennem en dansk vinter. Men i dette tilfælde er der ikke tale om marginaler. Alle mine eksperimenter på det område viser samme resultat. Palmer der ikke får jorddække overlever ikke en kold vinter. Her skal der mange års etablering til før rodnettet er veletableret under 1meters dybde hvor jordtemperaturen er upåvirket af årets gang i lufttemperaturen.
Hvilket jorddække er så det bedste. Gran er godt. Det isolerer uden og klaske sammen. Nålene gør langsomt jorden lidt mere sur, og det er generelt godt for palmer. Blade er også gode, men de skal ikke ligge direkte på jorden hvor regn vil klaske dem sammen, og når det så fryser har de næsten ingen isolerende virkning. De bør derfor ligges oven på gran eller som billedet viser oven på palmens egen produktion af udtjente blade. Det er derfor en god ide og gemme alt hvad man fjerner fra en palme. Jorddækket bør være mindst 30cm tykt, og dække et område der er mindst på størrelse med kronens omfang. Det kan derfor være en ret betragtelig mængde der skal til ved en større palme. Hård kulde i november er sjælden og den smule nattefrost der kan forekomme er kun en fordel for palmen fordi den igangsætter kemiske forandringer i palmen som forberedelse til vinteren. Palmer i potter har bedst af og blive ude, og stå tørt langs en sydvendt husmur. Kun ved vedvarende kulde tages de kortvarigt ind.
 

Oktober 2013. Hvilke arter?

Hvilken palmeart vil have de bedste chancer for på lang sigt og kunne levere høje palmer under danske forhold. Mine erfaringer med dyrkning af tusindvis af palmer og henved 25 forskellige arter og hybrider på friland giver ikke noget entydigt svar. For det første må man opstille kriterier for hvad der søges. Er det den mest hårdføre art? Skal det være den hurtigst voksende, den største, eller den som tåler mest vind? Internettet er fyldt med historier om den ene mere hårdføre art end den anden. Sandheden er, at der er store økonomiske interesser i og få folk til og købe frø, eller palmer af netop den art / hybrid som man nu gerne vil sælge.

Jeg har brugt mere end 30 år på at dyrke alverdens arter og provenienser på dansk friland. Den simple konklusion er, at der blandt T. fortunei, T. wagnerianus, T. nainital, T. takil og hybrider mellem disse, findes individer der kan klare det danske klima, og de kommer hovedsageligt fra Himalaya og ikke centrale Kina hvor frø til masseproduktion importeres fra. Men og rangliste dem efter hårdførhed giver ikke mening, da der findes utallige T. takils der ikke kan klare klimaet mens individer af T. fortunei kan og omvendt. Forskellene mellem individerne er langt større end mellem arterne. Nogle af de mere eksotiske trachycarpus har jeg dyrket med mere blandet held. Den relativt nyfundne T. manipur virker lovende, og enkelte sjældne individer af T. latisectus, T. geminisectus og T. martianus var. nepal, virker heller ikke helt umulige. Derimod har jeg endnu ikke haft særlig held med den smukke T. princeps / nova eller T. oreophylis, eller for den sags skyld med de sydlige provenienser ar T. martianus.

Jeg har set palmer der er spiret på friland, og efter 10 år ikke er blevet mere end 30cm høje. Men de har klaret sig og vil pludselig tage fat og gå i højden. Chancen for at de klare det på sigt er gode. Men hvem har foretaget denne frilandssortering og langsommelige afhærdning ud over undertegnede?

Ud over de nævnte arter findes der dværge som også klare sig godt. Det er Trachycarpus nanus, Rhapidophyllum hystrix og tildels Sabal minor. Vil man have fjerpalmer er udfordringen næsten umulig, men eksperimenter med Butia eriospatha og Jubaea chilensis kan forsøges, og ofte med held i perioder med milde vintre. Mange drømmer om og have en Phoenix canariensis voksende i haven som man ser det på de mildeste steder i London. Det vil i følge mine erfaringer ikke være muligt uden kunstig varme i de koldeste perioder. Desuden vil Washingtonia heller ikke være mulig uden kunstig varme i de koldeste perioder.

Slutteligt skal det nævnes at umiddelbare synlige hårdførhedsforskelle kan skyldes forskelle i lokalklimaer eller forskelle i jordbundsforhold herunder dræn og muligheder for etablering i dybden.

September 2013. Optimum.

Vil du tage et pænt billede af din palme skal du gøre det i september. På dette tidspunkt er flest nye blade udfoldet og de har som regel ikke taget skade af storme endnu. Palmernes trivsel er i top efter et halvt år med rimelige forhold for vækst og retablering. Sammenligner du billedet med billeder fra april vil du se at palmens blade er skiftet farve fra en bleggrøn farve i foråret til en mere olivengrøn i efteråret. Er palmen stadig bleg her i september er den gødet for lidt og den vil få sværere ved at komme gennem vinteren. Det er et evigt diskusionsemne hvor sent man må gøde. Jeg gøder senere end de fleste anbefalinger og ligger faktisk lidt fast gødning ud i september. Ofte er efteråret mildt og lunt i Danmark og palmen har ingen skud som skal afmodnes. Gødningen som palmen kan optage i den stadig varme jord i september og oktober hjælper palmen mod næringstab i vinteren, og forbedre derfor hårdførheden. Men bliver foråret koldt som i 2013 kan for sen gødning ødelægge de ca. 2 - 4 blade der oftest dannes i september - november inden vinteren. Det vil altid være en balanceakt og en satsning hvor sent man skal gøde. Ofte får man fordel af det, men i enkelte år er det skadeligt. Skader der ses om foråret med tab af de ca. et halvt år gamle blade.

I september kræver palmer ellers ingen pasning. Der skal ikke vandes og der skal ikke ligges gran eller lignende over rodsonen endnu. Men man kan jo godt begynde og samle et forråd.

Når talen falder på optimum, så må IPCC`s seneste rapport om katastrofale klimaforandringer om ikke andet bringe glæde til entusiasterne inden for denne lille branche. Antallet af dage med frost vil mindskes, og vækstsæsonen blive længere. På negativsiden er muligheden for kraftigere storme og et negativt NAO hvilket ikke forhindre global opvarmning generelt men kan give koldere vintre i Nordeuropa. Kun tiden vil vise hvor længe vi har vores palmer, og de seneste relativt kolde vintre har altså ikke kunnet slå de bedste palmer ihjel!

Som det ses af billedet fra den 28. september lader jeg de grønne dele af de ældste vifter sidde. Palmen kan tømme dem for næring gennem kolde dele af vinteren, og palmen bliver på den måde mere hårdfør.

August 2013. Stammedannelse

Mine opmålinger viser mig, at under danske forhold strækkes stamme og stilke mest i august. Det er der naturligvis en grund til. I den tidlige sommer hvor lyset er stærkt og dagen lang, haster det med og få udfoldet en stor mængde blade. Senere på sommeren hvor lyset svinder, gælder det om og få de mange blade længere fra hinanden så de bedre kan udnytte det svindende lys. Det gøres ved stammevækst og strækning af stilke. Palmestammer er ligesom palmer genetisk set, en spændende mellemting mellem urter og veddannende træer. De danner ikke årringe som vi kender det fra vores hjemlige træer, for deres vækst foregår i hele stammens diameter ,og ikke som hos vore hjemlige træer i et tyndt vækstlag under barken. Stammen består de første mange år blot af bladbaser helt som en urt. Men efterhånden begynder dannelse af et elastisk kernemateriale der er velegnet til byggemateriale, da det ikke nedbrydes af termitter. Lader man en død hørpalme stamme stå under danske forhold vil den dog rådne indefra og efter ca. 2-3 år er den fuldstændig hul. Herefter kan den fjernes som var den et stykke flamingo. Palmestammers fysiske egenskaber er planterigets bedst egnede, når det drejer sig om og overleve orkaner og sunamier. Efter en sådan hændelse er palmerne ofte de eneste planter der står tilbage da de tynde nedre dele af stammen lader bølgerne passere og stammens elastisitet får kronen til at bøje helt af for vinden. Da palmestammer danner den endelige diameter inden de går i højden kan de dog ikke overvokse sår, og stammeskader er varige. Efterhånden taber de fleste palmer bladbaserne og en flot ringet stamme fremtræder. Hørpalmerne bevarer dog bladbaser og fibre i mange år. Og trods manges forsikring om, at det ikke påvirker hårdførheden, vil jeg ikke anbefale og fjerne dem. Igen er det de små marginalers branche der kan afgøre forskellen mellem liv og død.

Foto: Efter 15 vækstsæsoner er min ældste palmes stamme blevet 1,85cm høj. Stammens højde tilvækst stiger år for år frem til blomstringen hvor stammeformen er kegleformet. Herefter foregår der over en årrække en forskydning af de tykkeste dele højt op for og kunne bære blomstring og en stor krone højest muligt oppe.

Juli 2013. Væksthastighed

I juli vokser palmer hurtigst i Danmark. Det skyldes månedens kombination af høje temperaturer og mange lyse timer. Præcise opmålinger af min palmes vækst viser, at den kan danne mere end 2 kvadratmeter bladareal i juli, og op til 16 vifter på en sæson, måske endda lidt mere. Opmålinger i palmernes hjemlande som Indisk Himalaya viser, at selv de højest liggende lokaliteters palmer danner mellem 25 og 40 vifter på en sæson. Den danske sommer er altså stadig langt fra at kunne levere den varmesum som er tilstrækkelig til naturlig vækst. Mine erfaringer fra Danmark viser at palmerne danner store vifter i varme somre, og små vifter i år med et koldt forår. Palmerne danner mange vifter i våde somre med en lang lun sæson. De største vifter dannes når stammen når den maksimale diameter, herefter bliver de lidt mindre efterhånden som den kommer op i vinden, men antallet af bladsekmenter øges stadig mange år efter så bladarealet pr. vifte bevares. Da palmer opbygger hårdførhed gennem opnåelse af særligt mange blade på en sæson er udfordringen og få væksten til og køre så optimalt som muligt. Det gøres ved (ud over god placering og jordbund), at time vandingstidspunkt og mængde så præcist som muligt. Præmissen er, at der hele tiden skal være adgang til vand, næring og luft i jorden. Man skal altså vande lige før jorden løber tør, og ikke så meget at alt luft i jorden fortrænges. Vanding bør ikke foregå på et tidspunkt hvor palmen efterfølgende naturligt vandes af regn. Ved optimering af væksthastigheden kan vejrudsigterne derfor bruges med fordel. Vand derfor efter nogle dages tørke og med udsigt til fortsat tørke. Brug eventuelt DMI tørkeindeks for at se om du mangler vand i dit område. Ellers kan du selv lave et nedbørsregnskab med en vandmåler. Min erfaring siger mig, at der som tommelfingerregel bør falde ca. 100mm om måneden i de typiske vandingsmåneder Maj - august. Suppler derfor om nødvendigt. Det bør dog siges, at der i en varm og solrig udgave af måneden bør falde lidt mere, og i en kold og skyet lidt mindre end de 100mm pr. måned.

Foto viser de største vifter som min palme satte i den varme juli 2010. På det tidspunkt nåede palmen sin maksimale stammediameter og palmen var endnu ikke så høj. I de efterfølgende par år er vifterne blevet lidt mindre men dog mere sekmenterede.

Juni 2013. Beskæring

Beskæring af palmer er en branche, der beskæftiger mange mennesker i varme lande. Mange palmers natur er nemlig at bevare de visne blade, der med tiden kommer til at hænge som et vissent skørt ned langs stammen. Dette udseende ønskes sjældent på prydpalmer langs veje og i parker. Derfor beskærer man palmerne med fjernelse af visne blade eller reducere kronens størrelse som det ofte se på Phoenix canariensis mens kronen er i jordhøjde. I lande hvor begreber som hårdførhed er ligegyldig kan palmerne overleve og få næsten hele kronen fjernet idet den på alle årstider kan vokse videre og forsøge at gendanne kronen. Men i Norden er det en helt anden sag. Her har beskæring, og specielt forkert beskæring en direkte indflydelse på hårdførheden. Faktisk ville det hos os være det bedste slet ikke at fjerne visne blade. Disse ville så med tiden danne et stort læfyldt hulrum omkring stammen der så slet ikke ville være udsat for afkølende vind. Desuden ville manglende beskæring medfører øget væksthastighed fordi alle blades stængler får lov at visne helt ned. De tykke stængler virker bl.a. som lager for sukker og næringsstoffer og fjernes disse før eller under nedvisning går palmen glip af værdifuld næring. Manglende beskæring øger også sandsynligheden for at palmer kan overleve flere hårde vintre i træk. Jeg har specielt i de seneste vintre kunnet se hvordan min ældste palme i stigende grad er i stand til at tømme ældre blade for næring i vintermånederne. I den hårde kulde er adgangen til næring i jorden meget begrænset eller ikke eksisterende. Derfor har en stor veletableret palme med et stort bladareal en fordel fordi den kan tære på næring fra gamle blade ved at nedvisne disse. Det er tydeligt at min store palme er blevet bedre til dette med årene. Det er i princippet det samme når mennesker tære på et fedtdepot i en situation med mangel på mad. Men det er jo en helt anden snak. Derfor kan de flestes ønske om hård opskæring og god hårdførhed ikke kombineres. Den lille palmekrone kan slet ikke ernære palmen tilstrækkeligt i en lang og hård vinter.

Foto til venstre er taget af min palme 22. juni 2013. Kønt ser det ikke ud, men det er nødvendigt hvis palmen skal ubeskyttet gennem flere hårde vintre i træk! Jeg fjerner dødt plantemateriale efterhånden, men selve stilken fjernes først når denne er helt brun.

Maj 2013. Jord, vand og gødning.

Palmer er ikke vant til jordbunden under danske forhold. Selv de mest hårdføre palmer kommer fra egne der ligger så tæt på ækvator, at solen på alle årstider er langt kraftigere end i Danmark. Ligges hertil voksestedets højde over havet har man en sol, der er så kraftig at den nedbryder klippe og skaber forvitring der igen skaber en helt anden jordbund end vi har her i Danmark. Når sol og frostsprængninger nedbryder klippe skabes et højt indhold af bl.a. silikater i jorden. Mikronæringsstoffer som magnesium og andre metaller dannes ved sådan nedbrydning af klippe. Det er stoffer som palmer bruger i mængder som typisk ikke findes i danske jorde. Palmer har desuden genetisk set så gamle celler, at de kan fungere dårligt med de næringsstoffer der typisk er i danske jorde. Mangler celler essentielle næringstoffer, for ikke bare deres funktion, men også deres opbygning og celledeling, ja så har det også en enorm betydning for hele palmens hårdførhed. Derfor er det en fordel at gøde med specielle palmegødninger. De kan købes overalt på nettet, og du vil specielt i kolde vintre opleve en forskel mellem palmer som gødes med disse produkter, og palmer der ikke gødes med specialgødninger. De bedste er såkaldt slowrelease gødninger. Det er korn som ligges over jorden om foråret og holder hele sæsonen. Jeg plejer dog at supplerer igen i juni, og faktisk også i september. Med vand og gødning har vi den mest indflydelsesrige måde at påvirke vores planters trivsel. Og vanding er derfor også blevet det helt store samtaleemne gennem al tid. Igen ser jeg på hvordan naturen gør. Den vander uregelmæssigt, og i vidt forskellige mængder. Det har den fordel at rødderne får perioder med vækst hvor de leder efter vand i tørkeperioder. Perioder med næringsoptag hvor der er masser af vand. Små regnmængder giver vand til de øverste rødder, mens store regnmængder får vand til at trænge i dybden. Naturens måde at vande på er simpelthen den mest optimale når det drejer sig om rodudvikling. MEN hvorfor så kunstvande? Det bør vi gøre fordi vores vækstsæson og samlede varmesum er for lille i forhold til en optimal udvikling. Opstår der derfor en længere varende tørkeperiode bør palmen ikke være begrænset i sin vækst, men netop i varmen og lyset vokse kraftigt, når muligheden opstår. Det forbedre hårdførheden, og skaber en palme der når lidt mere af den vækst som er naturlig for den. Jeg varierer typisk mellem 10 og 30mm. Man skal dog være varsom med store mængder idet palmen kan drukne, hvis den ikke er i kraftig vækst og jorden er veldrænet.

Billedet er fra Indisk Himalaya hvor de mest hårdføre stammedannende palmer vokser. Billedet er taget af mine forældre.

April 2013. Depression eller jubel.

April bliver oftest den måned hvor man opdager om palmen er død eller levende. Ligegyldigt hvad, er det den måned hvor palmen er grimmest efter et halvt år med elendige forhold for en palme. Når vi får 15 graders varme skal du kunne se palmen vokse! Hvis den stadig har et grønt vækstpunkt der ikke reagerer på varmen - så træk HÅRDT op i det. Det skal sidde FAST. Hvis topskuddet følger med er der råd, og så er det eneste håb liv længere nede. Derfor skal vækstpunktet nu holdes tørt. Jeg har oplevet palmer skyde så sent som august så alt håb er ikke ude endnu. Hvis alt grønt er væk og vækstpunktet er råddent og nemt følger med op er der kun meget lidt håb.

Er din palme derimod i live venter der nu sæsoner der kun bliver bedre og bedre år efter år. Og når palmekronen er fulgt udviklet kan du opleve, at palmen begynder at blomstre. Det at følge blomstringen kompensere meget for det altid noget hærgede udseende af palmekronen på denne årstid.

Når palmen er konstateret i live og vokser melder det næste spørgsmål sig. Hvornår skal man begynde at gøde palmen. Et enkelt råd er i april ved udsigt til vedvarende regn og gerne en lun periode bagefter. Her udlægges såkaldt slow release palmegødning over rodzonen og gerne i en ring omkring den yderste dryplinie. Begyndende kunstvanding skal man altid være varsom med. Et simpel råd er - er du i tvivl så lad være. Palmer dør ikke af vandmangel i Danmark. Men et meget stor antal er slået ihjel ved overvanding. Solen er dog så kraftig, at vanding kan komme på  tale efter en længere tørkeperiode. Jeg ville i april udvande hvad der svarer til 10mm af gangen, da  væksten ikke er så kraftig endnu.

Til venstre ses min palmes blomsterstande under udvikling sidst i april 2012. Med det aktuelt meget kolde forår 2013, og med udsigten til en kold start på april bliver blomstringen kraftigt forsinket i år. Simpelthen fordi marts 2013 blev den koldeste marts måned i 26 år. Det blev desuden "vinterens" koldeste måned. Pga. det sene forår siger min erfaring mig allerede nu, at muligheden for rekord antal vifter ikke er til stede i år. Men en varm sommer kan give store vifter - så det er bare at håbe.

Marts 2013. Forår og begyndende vækst.

Palmer er på mange måder primitive urtagtige planter der ikke kender datoen. Det gør højere stående træer der med lysfiltre måler daglængden og dermed kender datoen. Jeg har gjort den interessante opdagelse, at min palme på trods af stærkt varierende forårstemperaturer stort set går igang tidligere og tidligere år efter år. Sidste år havde vi 14 graders varme de sidste dage i februar og det sendte væksten igang. I år har vi ikke haft mere end omkring 8 graders varme og aligevel er årets første vifte efterhånden åbnet en del som det ses på fotoet fra den 3. marts. Palmer vokser når der kan produceres et overskud i forhold til det sukker planten skal bruge til opretholdelse af det allerede producerede bladareal. Og da kronen efterhånden er blevet stor og etableringsgraden god. Så er lidt forårs sol og +8 grader altså nok til at få væksten igang. Det sker ikke med en mindre palme og slet ikke en importeret. Er din palme ikke begyndt at vokse endnu er det derfor helt normalt.

Vinter i marts. Med dagsfrost og blæst er det nu palmer dør! På billedet anes det også hvordan min palme efterhånden lider i den lange og kølige vinter der åbenbart ingen ende vil tage. Farven på bladene er begyndt at få den karakteristiske lidt blege olivengrønne farve som tegn på, at den ikke bryder sig om det her længere. Så vi kan kun håbe at kulden i marts snart får en ende.

Har du en mindre og dårligt etableret palme skal du begrave den i gran fuldstændigt, ellers er chancen for overlevelse i denne meget lange vinter efterhånden begrænset. Fjern gran igen når det bliver +grader! Større palmer af import ville jeg også pakke helt ind, og har de ikke været det i de kolde perioder denne vinter er chancerne for at de overlever desværre nok begrænsede.

Jorddække. Jorddækket er en fordel for palmen hele året og bør derfor i princippet ikke fjernes. Jeg gider dog ikke at se på det, og fjerner det derfor når sol og varme indfinder sig. Jordækket er en ubetinget fordel så længe døgnmiddel er under 8 grader og det svarer normalt til sidst i april. I sommerhalvåret vil det stabiliserer fugt og temperaturforhold i jorden og er derfor også en fordel her..

Februar 2013. Sne og frost.

Februar er statistisk set årets koldeste måned, og da den ligger sidst på vinteren er det også erfaringsmæssigt den sværeste for palmer at komme levende igennem. I år er ingen undtagelse. Palmen har typisk problemer fordi jorden er for kold til, at den kan optage de næringsstoffer der er nødvendige for palmens trivsel. Det begynder du nu at kunne se ved en gulning af bladene. De bliver lidt mere olivengrønne. På engelsk hedder det yellowing of fonds. Du må dog ikke gøde her om vinteren - det er mere skadeligt end gavnligt.

Har der været for meget frost - som i år, vil du kunne se pinhol skader. Kig på bladene med en lys baggrund (himlen) og du vil måske se huller. Det er simpelthen frostsprængte kar. Der er ikke meget du kan gøre nu. Men husk følgende. Sne er til gavn så længe den er frossen. Så isolerer den både blade og jorden. Den er til gengæld en gene når den er ved at tø, og så kan du med fordel røste den af bladene og fjerne den fra jorden. Når du fjerner den fra bladene skaber du fotosyntese hurtigere på et tidspunkt hvor bladene ikke skades af frost. Når du fjerner den tøende sne forhindrer du iskoldt vand i at løbe ned til palmerødder der hader iskold og våd jord.

Januar 2013. Dræn, varmefælder og kommende kulde.

En regnfuld vinter øger sandsynligheden for råd i rødderne. Hvis ikke du er sikker på at overskydende regnvand kan komme væk fra rodsonen, er det et must at få boret nogle drænhuller. Mange gange skyldes manglende dræn traktose, som er hårdt sammenkørt jord skabt da huset blev bygget. Denne jord er på alle måder uheldig, men med drænboringer kan man faktisk få denne uheldige jord til at blive en fordel. Jorden forhindre rødderne i at komme i dybden - ned til varmere vand og jord. Desuden virker jorden vandstandsende, og da palmens vandforbrug er meget lavt risikere rødderne at ligge i vandfyldte porer og rådne. I værste fald fryser jorden til en hård isklump og knuser rødderne. Ved at gennembore dette hårde lag ned til blødere lag vil rødderne søge ned via denne kanal. Herunder etablerer de sig i jord som er tør fordi jorden over standser nedbøren og samtidigt er området en varmefælde for den altid opstigende jordvarme. Derfor kan rødderne etablerer sig i jord der er ca. 8 grader varm og tør året rundt. Altsammen lige det som en palme mangler i Danmark. Det er en af forklaringerne på at hårdførheden stiger med alderen. Det er altså ikke palmens størrelse der gør den hårdfør, men derimod dens grad af etablering i dybden.

På billedet er vist en af de mange drænboringer jeg gennem tiden har etableret ved min palme. Og de kan snildt laves i en mild vinter som vi havde i starten af januar. Selv palmerødder kan faktisk vokse meget i en mild vinter, og en drænboring vil bevirke at palmen kommer bedre fra start om foråret. Hvis du etablerer sådanne boringer så smid næringsberiget muld og sand i hullet så kan palmen samtidigt skaffe lidt næring i dybden hvor jordtemperaturen er høj nok til at den kan optage det.

10. januar. Nu kommer kulden og den ser ud til at blive langvarig. Som DMI skriver helt til starten af marts. Jeg pakker som bekendt ikke min palme ind, og tror på at den er så hårdfør at den kan klare det. Men har du større importerede palmer så vent med indpakning til temperaturerne vil komme under ca. -7 grader. På den måde afkorter du indpakningstiden, og det er en fordel for palmen.

December 2012. Jorddække.

Alvorlig kulde er blevet lovet lige siden vinteren startede nærmest efter kalenderen. Derfor er det oplagt og se på den vigtigste naturlige vinter beskyttelse man kan give sin palme. Et jorddække skal forhindre varmetab fra jorden. Blot 1m nede er temperaturer selv i en kold vinter ca. +8 grader. Denne varme stiger op gennem jordsøjlen hele tiden, og ved at dække jorden godt kan man faktisk holde den frostfri selv i en kold vinter. Det har uvurderlig betydning for sarte stedsegrønne planter der derved stadig kan optage vand i kulden.

Byvejrudsigten for dit område kan bruges til at forudsige kritisk lave nattemperaturer. Men som jeg ofte oplever så overdrives kulden på den mere langtrækkende udsigt. Eksempelvis lovede de 10 dage før 9. december en temperatur på -17 grader i Århus. En uge før lovede de -11 samme søndag. Da dagen oprandt blev det til en omgang tøsne der regnede af bladene om eftermiddagen. Det er et forløb som jeg har oplevet en del gange i de seneste vintres kuldeperioder. Byvejrudsigten kan altså både være en kilde til information om forberedelse af et vinterdække, men kan også være en kilde til bekymring for entusiasten.

Foto. Underkend endelig ikke betydningen af et godt jorddække.