Den mindste Trachycarpus som stort set ikke danner en stamme. Den minder noget om Chamaerops humilis bare uden stamme. Den adskiller sig fra de andre trachycarpus ved at blomsterstandene er oprette for at holde dem fra jorden. Palmens lave højde gør den desværre til offer for geder i dens lokalmiljø. Derfor findes frø fra denne palme ikke i store mængder. Palmen er lige så hårdfør som hørpalmen.

Under danske forhold er den derfor et rigtig godt alternativ den den europæiske viftepalme, Chamaerops humilis da den minder om denne men er mere hårdfør.

Erfaringerne med palmen som prydpalme i vores klima er begrænsede og det skyldes jo nok at folk vil have en stamme på en palme. Men en af fordelene er netop at bladværket bliver i øjenhøjde og det kan jo også have sine fordele. Derfor kunne den være et rigtig godt alternativ til en ny og spændende busk i Danske haver.