Der findes ca. 2.500 palmearter på verdensplan, fordelt på alle kontinenter undtagen Antarktis. Palmer er først og fremmest blomsterplanter, og mange af dem har pragtfulde blomstringer. De er også dækfrøede, og der er egentlig ikke meget forskel på en daddel og en blomme. Men på et punkt er de anderledes. Palmer er enkimbladede lige som nåletræerne, hvilket placerer dem på et langt tidligere udviklingstrin. De fandtes på kloden da dinosaurerne herskede, hvilket vore hjemlige træer og buske ikke gjorde. De er derfor ret primitive, og mister de eksempelvis topskuddet dør de, da de ikke kan danne sidegrene. Palmer kan desuden ikke overvokse sår, og stammen bliver højere uden at blive tykkere. Hvad palmer ikke har i moderne nyskabelser har de til gengæld i statelighed og elegance. Over 90% af verdens palmer lever udelukkende i troperne. Det er derfor ikke så mærkeligt, at man forbinder palmer med varme lande. Men der findes en lille restgruppe i subtroperne, og på grænsen til den tempererede sone. Det er bjergpalmer og ørkenpalmer langt fra ækvator, som er vandt til nattefrost i vinterhalvåret. Der findes ingen palmer der kan siges at være vandt til isdøgn. Billedet til højre viser forskellige palmer i Loro Park på Tenerife.
Nedenfor findes en liste over andre palmefamilier, hvis arter tåler mere eller mindre frost. Vi arbejder løbende på at beskrive arterne!
Jubaea
Butia
Rhapidophyllum
Sabal
Washingtonia
Brahea
Trithrinax
Chamaerops
Phoenix
Nannorhops
Livistona
Serenoa
|
|