Vinteren blev nok en ret typisk vinter for fremtiden, hvis man skal tro alverdens klimaforskere. Stort set uden sne, men med en kort afbrydelse i starten af februar med hård kulde. De sidste dage af februar blev lige så ekstreme med 14 graders varme. Varmen betød at væksten kom i gang allerede i februar. Den hårde kulde tidligere i februar kom overraskende og var derfor meget skadelig. Den smule sne som faldt på min terasse blev skrabet sammen og læsset på kanten af vinterdækket ved palmen.

18. januar 2012. Temperaturen havde ikke engang nået -2 grader i midten af januar.

4. februar 2012. Kulde kom pludseligt med -15,2 grader. Det laveste i hele palmens liv.

29. februar 2012. Den solrigeste vinter i 49 år sluttede med forår og 14 graders varme.